Refluks

Der findes to former for refluks, som egentlig blot er to sider af samme mønt. Den ene forbundet med gylp, gylp og atter gylp, og den anden, hvor gylpen ikke kommer helt op og ud af munden, men bliver og skvulper mellem mave og svælg.

Almindelig refluks

Almindelig refluks indebærer tilbageløb af mavesyre i spiserøret, og helt ud af munden. Altså gylp. Hos nogle spædbørn kan det være voldsomt og virke som decideret opkast. Typisk er det forbundet med en del gråd og ikke nødvendigvis i forbindelse med måltider.

Silent refluks

Silent refluks er mere subtil og kan være sværere at diagnosticere, da barnet ikke nødvendigvis oplever den traditionelle gylp. Her kan mavesyren blot stå højt i spiserøret og give barnet en konstant eller periodisk halsbrand – smerte i brystkassen, halsen og toppen af maven.

Symptomer på refluks (begge slags)

Tegn på refluks hos spædbørn:

  • Hoste
  • Våd rallen
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Flitsbuebevægelse (smider sig bagover)
  • Hikke
  • Vil kun sove oprejse
  • Opsøger hyppigt og længe amning for at dulme følelse af tilbageløb ELLER
  • Opsøger ikke selv amning, fordi det forbindes med ubehag
  • Vægttab eller stillestående vægt

 

Ikke alle tegn behøver at være til stede. Barnet kan lide af enten den ene eller anden, eller en kombination af dem begge.

Refluks og stramt tungebånd

Refluks og stramt tungebånd kan være tæt forbundet, da et stramt tungebånd kan påvirke barnets evne til korrekt at sutte og synke.  Det stramme tungebånd vil påvirke den oralmotoriske kontrol, og øge risikoen for at sluge luft, der vil forværre refluksen. Hvis barnet ikke synker korrekt, sættes ikke gang i den kædereaktion af bevægelser, der skal sørge for at maden lander i maven mavemunden lukker omkring mavens indhold. 

 

Andre orale restriktioner kan være skyld i præcis det samme. Alle spændinger i og omkring mund, nakke, spiserør og mave, kan forhindre evnen til at koordinere bevægelserne i mund og svælg.

 

Hvis baby har suttevabler, har svært ved at åbne munden, laver kliklyde under amning eller hiver sit hovede ned i kroppen (tydelig revne rundt langs halsen, se foto), er der stor sandsynlighed for at baby har en eller anden form for orale spændinger. Oplever i refluks og har mistanke om orale spændinger, bør I få foretaget en vurdering af tungebånd m.m. Det booker du tid til lige HER.

 

Baby med stramt tungebånd og refluks

Allergi

Refluks kan også være et led i en allergisk reaktion. En af de mest almindelige allergener er komælk. Er du bekymret for om barnet lider af allergi, skal du kontakte egen læge med henblik på henvisning til allergitest.

Smerter og spændinger

Refluks er ikke begrænset til smerter i spiserøret; det kan også have konsekvenser for resten af kroppen. Mavesyre, der regelmæssigt strømmer tilbage i spiserøret, kan forårsage irritation og inflammation, hvilket i sidste ende kan påvirke nærliggende muskler og væv. 

 

Refluks vil altså før eller siden skabe spændinger og smerter i babys ryg, især den øvre del af ryggen. Den vedvarende påvirkning af syre vil typisk betyde at barnet kompenserer mod smerterne med resten af kroppen, for at lindre dem. Refluksbabyer smider ofte hovedet bagud (baby flitsbuer) for at skabe en lige linje fra mavesæk til mund. Det lindrer smerterne fra refluks men skaber ubehag i nakken. Hold især øje med tendensen i søvne.

Har du brug for hjælp?

Lider din baby af refluks, med eller uden diagnose, med eller uden kendt årsag, kan du booke en behandling eller undersøgelse i klinikken. Jeg kan ofte vejlede dig i jeres yderligere rejse, eller som minimum henvise jer til hjælp andetsteds. Book en behandling HER.

Flitsbuebevægelse under gråd